Overnatning på hotel

På Strandby Badehotel finder du de hyggeligste værelser i bedste pensionatstil. Det er et mindre hotel med 13 dobbeltværelser, så der er altid personlig og vedkommende betjening. På Strandby Badehotel er du sikret en autentisk badehoteloplevelse i en lille fiskerby i Danmark, langt væk fra de store, upersonlige hotelkæder.

Forskellige værelser

Ligesom mange andre badehoteller og pensionater tilbyder vi enkeltværelser med fine badeværelser på gangen til ganske overkommelige priser. Men hvis I ønsker jeres eget private badeværelse, er der selvfølgelig også mulighed for det – det er helt op til jer. Indretningen er holdt i gammel og autentisk bed & breakfast-stil i alle værelserne.

Gammelt sømandshjem

Strandby Badehotel blev stiftet i 1910 og drevet som hotel frem til 1950’erne, hvorefter det blev købt af Indre Mission og drevet som Sømandshjem. Efter en årrække lejede Indre Mission det ud til Blå Kors, der brugte hotellet til afvænningshjem for misbrugere. I 2008 kom året så, hvor hotellet blev solgt for derefter igen at blive drevet som det, bygningen var designet til; et hotel. Hotellets lange historie har sat sit spor helt ind i sjælen af hotellet, og det er en historie, som alle besøgende bliver en del af.

Stor festsal

Hold din fest på Strandby Badehotel. Vi har et stort festlokale med plads til op til 90 personer og dem, der har lyst, kan overnatte på vores værelser. Det er de perfekte rammer til en romantisk bryllupsfest, en dåb eller en rund fødselsdagsfest. Kontakt os for at høre nærmere om reserveringer og priser.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation